Gå til forsiden

Butikken Como shoes som har til huse på Østergade 15, 5610  Assens på Fyn, blev september 2008 overtaget af mig - Susanne Godskesen. Jeg er oprindelig uddannet i butik, men blev som 35  årig færdiguddannet som socialrådgiver. Efter 10 år med arbejde indenfor børn- og unge området fik jeg igen lyst til at komme tilbage til forretningslivet. Como shoes der i forvejen havde eksisteret i 10 gode år, havde brug for en ny ejer - og det blev heldigvis mig. Butikken har igennem mange år, haft mange trofaste og tilfredse kunder fra hele landet. 
Efter ½ år flyttede butikken ind i naboejendommen og fik derved meget mere plads. Der findes et bredt udvalg af sko, sandaler og støvler. Fra Billi Bi er der eksempelvis ca. 40 forskellige modeller hver sæson. Støvlerne findes også med forskellige lægvidder. Billi Bi har oplyst, at Como shoes har fyns største udvalg i Billi Bi.  

Jeg lægger stor vægt på at fodtøjet både er smart, i god kvalitet og har god komfort. Der skal jo være noget for både øjne og fødder. Det betyder også meget for mig at give mine kunder den optimale service og at de føler sig velkommen, når de træder ind i butikken. Jeg bestræber mig også på, at mine kunder på webshoppen skal føle sig trygge ved at handle hos mig. Jeg vil gøre mit til, at mine kunder kan mærke, at jeg lægger meget vægt på ærlighed i alle henseender. Jeg sælger hellere et par sko eller støvler mindre, hvis jeg har en fornemmelse af, at en kunde ikke bliver 100 % tilfreds. Tag et kig inde på gæstebogen - den er jeg meget glad for og stolt af  ;>) 
 
Hvis du har handlet hos mig før og er i tvivl om valg af str., så skriv under feltet til bemærkninger, at jeg lige skal tjekke str. og modeller ud i forhold til det som du tidligere har købt.    
 
Jeg har heldigvis sjældent reklamationer/klager, men min holdning til sådanne er, at jeg vil forsøge ALT for at hjælpe og støtte mine kunder.    

Jeg håber, at jeg via min webshop kan inspirere nye og gamle kunder fra nær og fjern. 
 
Jeg har både en støvle - og skoblokker, som er helt uundværlige.. Støvleblokkeren kan blokke støvleskafter helt op til 4 cm, så de fleste modeller kan blokkes så de bliver en vidde-str. større. Hvis jeg lover at jeg kan blokke en støvle så de passer kunden og det ikke imod forventning holder stik - ja, så er støvlen min ;>) DETTE GÆLDER IKKE VED UDSALGS - EL. NEDSATTE STØVLER !!!
 
Jeg vil lægge de nye varer ind her på web-shoppen, samme dag som de kommer hjem, så hold øje ;>) Under nyheder finder du kun de varer der er kommet indenfor de sidste 14 dage, alle de andre nyheder er placeret under de enkelte mærker. Jeg køber kun få par af hver model, men har hellere  ca. 140 forskellige modeller.
 
Så velkommen til Como shoes` webshop. Jeg håber, at du vil kunne lide hvad du ser, og husk, at du  altid er velkommen til at maile eller ringe, hvis du har spørgsmål.  
 
 
De bedste hilsner
 
Susanne Godskesen
Como Shoes - Østergade 15, 5610 Assens - Telefon: 6471 1618 / mobil: 51509710 - E-mail: como@mail.dk
Dankort eDankort Visa MasterCard Maestro JCB American Express